I løbet af de sidste år af folkeskolen skulle jeg, som mange andre, træffe en vigtig beslutning: Mit første rigtige uddannelsesvalg. Den beslutning tog jeg dybt seriøst. Og gudskelov for det! Jeg spurgte mange voksne mennesker i mit liv til råds. Jeg tog også ud til åbent hus og besøgsdage på både almene gymnasier (stx) og tekniske gymnasier (htx). Begge dele gjorde mig en hel del klogere.

Nu har jeg i knap et halvt år gået på det gymnasium, som mit valg faldt på: Et htx, som hedder H.C. Ørsted Gymnasiet.
Med tiden er det blevet klart for mig, hvor stor forskel der er på htx og stx. Derfor bekymrer det mig også, at regeringen med uddannelsesreformen lægger op til helt eller delvist at integrere htx i det almene gymnasium.
Lad mig liste tre ting op, som jeg mener, gør htx til noget helt særligt.
- Høje ambitioner
På H.C. Ørsted Gymnasiet er jeg en del af et fællesskab med stærk arbejdsmoral og høje ambitioner. Lige nu tager jeg – udover de obligatoriske linjefag – kemi på A-niveau. En interesse, der tidligere i mit liv ville have udløst kommentarer som »stræber« fra mine klassekammerater. Men nu bliver mit engagement kun bakket op. For på htx er det okay at nørde. Her er det helt fint at give gruppearbejdet en ekstra indsats. Og når det er sagt, så er det lige så accepteret at gå efter en bestået karakter på 02. For her er der plads til alle. - Lærerengagement og fede faciliteter
Jeg har aldrig før mødt så stor dedikation og engagement hos lærere, som jeg oplever lige nu. Og det smitter. Derudover er faciliteterne – laboratorier, proceskøkkener, 3D-printere og værksteder, som mange htx-uddannelser har adgang til – ekstraordinært fede. Jeg kan huske, at jeg var på en rundvisning på et stx, hvor eleverne ikke engang ville vise mig deres kemi- og biologilokaler. I stedet viste de mig en biograf og et fitnesscenter, som de havde råderet over. - Ingen stive puds
Siden jeg startede på H.C. Ørsted Gymnasiet, har jeg kunnet møde i skole, som den jeg er. For den afslappede stil er gennemgående for eleverne her. Vi er her ikke for at se godt ud, men for at lære og blive klogere.
Alt det passer perfekt til mig. Det er ikke for alle, selvfølgelig, men for nogle. Så hvorfor ikke blive ved med at tilbyde et sted, hvor folk som os føler sig hjemme?
Samuel Brohus, 1. g.-elev på H.C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg
